Fra lærling til signatur

Jeg blev uddannet møbelsnedker i 2021, men min fascination af træ begyndte mange år før. I læreårene lærte jeg de teknikker og traditioner, der stadig er fundamentet for alt, jeg bygger i dag. Jeg har nu arbejdet med snedkerfaget i otte år, hvor både funktion, æstetik og holdbarhed har været omdrejningspunktet. Mit mål har altid været det samme: at skabe løsninger, der føles naturlige i både hånd og hjem.

 

Jeg har altid gået op i kvalitet. Min første designinvestering var fire Wegner-stole, model PP503 – The Chair. Stolene er blevet en investering for livet. De kommer til at gå i arv til mine børn og børnebørn fordi de er lavet i gode materialer af dygtige snedkere.

Når processen får lov at tale

Jeg tror på, at håndværk først for alvor kan forstås, når man ser det udfolde sig. Derfor optager jeg indimellem små glimt fra processen, hvor materialet formes og beslutningerne falder ét skridt ad gangen. Videoen her viser ikke nødvendigvis hele historien om projektet, men den viser den ro, præcision og nærhed, der følger mig i alt, jeg bygger. For mig er det øjeblikke som disse, der afslører, hvorfor et stykke snedkerarbejde føles anderledes, når det er skabt med tålmodighed og håndens egen rytme.

Samarbejdet som grundlag

Jeg tror på, at godt håndværk begynder længe før selve produktionen. Derfor bruger jeg tid på at forstå dine behov, rummets rytme og de funktioner, der gør hverdagen lettere. Snedkerkøkkener, indbygninger og møbler bliver først rigtige, når de vokser ud af en fælles proces.